DUGOF Obstetrisk Modul

Tilmelding åbner, når undervisere er på plads.

Sted: Sønderborg, Sønderborg Sygehus
Dato: 24. oktober 2025
Pris: 5100,- for medlemmer af DUGOF, 7000,- for ikke-medlemmer
Tilmeldingsfrist: 24. september 2025
Kurset åbnes for tilmelding, når underviserne er på plads.
 
Kurset bliver afholdt over 3 dage:
Fredag d. 24. oktober - søndag d. 26. oktober 2025

Titel: Obstetrisk modul

Sted: Sønderborg Sygehus, Sønderborg

Forudsætning: At have deltaget på det grundlæggende kursus i undersøgelse og behandling af voksne med inkontinens (modul 1), og det videregående kursus i undersøgelse og behandling af patienter med bækkenbundsproblemer (modul 2). Det er en fordel som deltager at have solid erfaring i undersøgelse og behandling af patienter med dysfunktioner i bækkenbunden.

Det forventes at man inden modulet har opdateret sin viden om dysfunktioner i bækkenbunden relateret til fødsel herunder fødselsbristninger og udvikling af inkontinens, genital prolaps, da denne viden er implicit for deltagelse.

Formål: At kunne tilrettelægge fødselsforberedelse, vejledning i træning før efter fødslen både individuelt og på hold, samt at kunne behandle graviditets- og efterfødselsrelaterede gener ud fra evidensbaseret praksis.

Læringsmål:

  • At opnå viden om den normale og den komplicerede graviditet.
  • At opnå viden om den normale og komplicerede fødsel.
  • At opnå viden om kejsersnit, både planlagt og akut, samt om komplikationer relateret til kejsersnit, herunder de faktorer som fysioterapeuten skal have fokus på.
  • At kunne undervise i fødselsforberedelse og ikke-medicinsk fødselssmertelindring ud fra et fysioterapeutisk perspektiv.
  • At kunne tilrettelægge hensyntagende fysisk træning og ergonomi til gravide på baggrund af klinisk ræssonering både individuelt og på hold.
  • At kunne tilrettelægge hensyntagende fysisk træning og ergonomi til kvinder postpartum på baggrund af klinisk ræssonering både individuelt og på hold.
  • At kunne diagnosticere samt anvende relevante undersøgelses- og behandlingsteknikker til kvinder med graviditetsrelaterede bækkensmerter.
  • At have kendskab til nationale tværfaglige retningslinjer vedr. graviditet og fødsel.
  • At kunne undersøge, klinisk ræsonnere og behandle fysiske gener postpartum (fx rectus diastase og bækkensmerter) ud fra et fysioterapeutisk perspektiv.
  • At kunne undersøge, klinisk ræsonnere og behandle fysiske gener efter kejsersnit ud fra et fysioterapeutisk perspektiv.
  • At have kendskab til hjælpemidler til gravide og postpartum kvinder.

Undervisningsform: Undervisningen er en blanding af teoretiske oplæg og  praktiske øvelser.

Indhold:

  • Den normale graviditet og jordemoderens rolle i fødselsforberedelse ved jordemoder.
  • Den normale fødsel og jordemoderens rolle i fødslen ved jordemoder.
  • Den komplicerede graviditet og fødsel (inkl. Kejsersnit) ved obstetriker.
  • Fødselsforberedelse ved fysioterapeut inkl. afprøvning af teknikker (ikke medicinsk smertelindring, fødeergonomi, vejrtrækningsteknikker, presseteknik, afspænding, tværfagligt samarbejde)
  • Graviditetstræning ved fysioterapeut (ergonomi, holdning, mavemuskler, kontraindikationer, træningstilrettelæggelse, forebyggelse af graviditets relaterede bækkensmerter, rectus diastase, inkontinens osv.)
  • Oplæg og praktisk afprøvning af efterfødselstræning ved fysioterapeut. (ergonomi, rectus diastase).
  • Graviditetsrelaterede bækkensmerter. Basis teori, undersøgelse, behandling, tests, øvelsesvalg ved Fysioterapeut.
  • Hjælpemidler/redskaber til gravide og efterfødselskvinder ved fysioterapeut.
  • Klinisk ræssonering over egen praksis ved individuelle konsultationer med kvinder postpartum og casearbejde.

Bedømmelse: Efter modulet skal deltagere aflevere case rapport på en selvvalgt patient. Case rapporten skal indeholde: Teori som baggrund for casen. Beskrivelse af casen. Beskrivelse af træningforløb og ræssonering ift. valget af øvelser.

Caserapporten bedømmes godkendt/ikke godkendt. Hvis caserapporten ikke godkendes, har deltageren mulighed for at revidere opgaven.

Praktisk:

Der lukkes for tilmelding ved 24 deltagere eller 8 uger før modulstart.

Der vil blive udsendt litteratur inden kurset, som det forventes, at man har læst inden kursets opstart.

Merit: 2 ECTS point

Pris:

5.100,- for medlemmer og 7.000,- for deltagere som ikke er medlem af DUGOF. Prisen er inkl. frokost og kaffe/te for alle fem dage.
Ved EAN betaling skal EAN nummeret fremgå af din tilmelding!
Ved bankoverførsel er din tilmelding først gældende, når beløbet er overført.

Kurset vil blive oprettet ved min. 16 deltagere, dog med plads til max. 24 deltagere efter først til mølle. Herefter registreres du på venteliste til eventuelle afbud.
Kontakt for yderligere oplysninger: dugof@fysio.dk