GF og årsmøde 2023
GF og årsmøde 2023
Bestyrelsen siger tak for det flotte fremmøde til vores generalforsamling og årsmøde lørdag d. 18. marts.
Dagen bød på generalforsamling blandt andet med formandens beretning fra et år, hvor vi for alvor har været i gang igen efter corona. Året bød på afholdelse af moduler og temadag, synlighed på fysioterapeutuddannelser og meget mere. DUGOF arbejder for fysioterapeuters faglighed og synlighed på det urologiske, gynækologiske og obstetriske område, hvilket 2023 bestemt vidner om.
Generalforsamlingen bød på genvalg af 4 bestyrelsesmedlemmer: Dorthe Svarre, Dorte Kildegaard, Birgitte Boeskov og Mathilde Hansen. Bestyrelsen fortsætter derfor uændret.
Årsmødet bød på oplæg fra henholdsvis Mikkel Seyer-Hansen om "Endometriose". Lise Enemark gav referat fra International Vulvovaginal Disease konference.
Vi var nysgerrige på, hvad vi kalder os i praksis, dette skabte en spændende dialog, som vi i bestyrelsen vil arbejde videre med i fremtiden.
En skøn dag med faglighed, sparring og hygge.
Vi glæder os til 2023 sammen med Jer medlemmer.
De bedste forårshilsner fra Bestyrelsen