GF og Årsmøde 2024

DUGOF Generalforsamling og Årsmøde 2024

05.04.2024

Bestyrelsen siger tak for det flotte fremmøde til vores generalforsamling og årsmøde lørdag d. 16. marts på Skejby Sygehus.

Dagen bød på generalforsamling blandt andet med formandens beretning fra et år, hvor vi har fået afholdt flere moduler, temadag og lavet forarbejde til nye pjecer, samt en ny kampagne. DUGOF arbejder for fysioterapeuters faglighed og synlighed på det urologiske, gynækologiske og obstetriske område, hvilket 2024 bestemt vidner om.

Generalforsamlingen bød på genvalg af 4 bestyrelsesmedlemmer: Ulla Due, Cathrine Stenz, Merete Salvig og Lise Enemark. Louise Hein Sommer og Dorte Kildegaard har valgt at træde ud af bestyrelsen, så vi havde valg, hvor vi var så heldige at få to nye medlemmer af bestyrelsen. Et stort og varmt velkommen til Louise Good Hovgaard og Ina Dahl.

Årsmødet bød på oplæg fra overlæge Pernille Ravn, hvor vi alle blev klogere på overgangsalderen og hormorner. 

Dagen sluttede med oplæg fra to legatmodtagere - Anne Marie Jensen og Christina Neesgaard. 

En skøn dag med faglighed, sparring og hygge.

Vi glæder os til 2024 sammen med Jer medlemmer.


De bedste forårshilsner fra Bestyrelsen